Biologi A & kemi B

 

Bioteknologi A, matematik A & fysik B

Matematik A, fysik B & kemi B

 

Studieretningsfag

Hvis dit barn brænder for at forstå verden gennem eksperimenter, tal og naturens egne love, er en naturvidenskabelig studieretning på STX et oplagt valg. Naturvidenskab på gymnasiet handler ikke kun om at lære teori – det handler om at forbinde teori med praksis gennem spændende forsøg, projekter og tværfagligt samarbejde.

Med studieretninger inden for fx bioteknologi, matematik, kemi, fysik og biologi får eleverne mulighed for at dykke ned i alt fra cellernes opbygning til universets mysterier.

De lærer at stille spørgsmål som:

Hvordan fungerer kroppen under fysisk aktivitet? Hvad er klimaforandringer egentlig? Og hvordan kan vi bruge teknologi til at løse fremtidens udfordringer?

I vores eksperimenterende undervisningsmiljø styrker vi elevernes læring og engagement i naturvidenskaben.

Eleverne arbejder fx med masser af laboratorieforsøg, dataanalyser og problemstillinger, der trækker tråde til den virkelige verden. Vi hjælper dem til at forstå selv de allermindste dele i verden. Samtidig får de en stærk faglig basis, der giver adgang til videregående uddannelser inden for fx medicin, ingeniørvidenskab, miljø og teknologi.

Sidst, men ikke mindst supplerer studieretningsfagene hinanden, og her er det helt oplagt at kombinere naturvidenskaben med idræt.

De naturvidenskabelige studieretninger er for elever, der vil udforske verden, lære gennem samarbejde og få indsigt i, hvordan naturvidenskaben kan gøre en forskel. Her er der plads til både nysgerrighed og ambitioner – og mulighederne er mange.

Valgfag

På Tønder Gymnasium har vi et bredt og varieret udbud af valgfag – på den måde sikrer vi, at der er noget for alle, og at enhver elev kan få hjælp til sine individuelle faglige udfordringer.

Hvis dit barn vælger den naturvidenskabelige studieretning, åbner det for en lang række valgfag. Valgfagene afhænger af hvilken studieretning man vælger, og det kan du læse mere om ved at klikke på den enkelte studieretning.

”Jeg valgte en naturvidenskabelig studieretning, fordi jeg vil forstå, hvordan verden hænger sammen, og hvordan naturen fungerer sammen med verden omkring den”

elever biologi