Er dit barn på udkig efter spændende og varieret undervisning – og ikke mindst et stort engagement fra lærerne? Så tror vi nok lige, at du skal se vores vej.

Vi lægger enormt stor vægt på, at hverdagen både består af meningsfulde aktiviteter – og gode pauser, så hjernen får hvile, og at de unge får tid til at alt det sociale, der også er en stor del af det at gå på gymnasiet.

En normal dag vil vare fra klokken 8.00 til klokken 15.05 – nogle dage slipper eleverne klokken 13.20. De vil typisk have 3-4 lektioner på en dag. Ligesom de vil opleve, , at STX- og HF-elever af og til har timer sammen. Vi arbejder ud fra 14-dagesskemaer, så eleverne også kan planlægge fx fritidsjob, sport eller andre fritidsaktiviteter. Der kan selvfølgelig være ændringer, når der fx er projekter eller fællesarrangementer – men sådan er livet jo.

Elevernes skema finder de på LUDUS, som er vores digitale skemasystem. Og har læreren en besked, får de den på Microsoft Teams, der er vores intranet.

Obligatoriske fag på STX

Når man går på en gymnasial uddannelse, er der en række obligatoriske fag og niveauer. Det betyder, at det er fag, som man ikke kan komme udenom – til gengæld bidrager de til, at uddannelsen står på et solidt fundament.

De obligatoriske fag og niveauer er

• Tysk på mindst B-niveau eller spansk/fransk på A-niveau
• Dansk på A-niveau
• Engelsk på mindst B-niveau
• Historie på A-niveau
• Fysik, idræt, matematik, oldtidskundskab, religion og samfundsfag på mindst C-niveau
• Billedkunst, mediefag eller musik på C-niveau
• Biologi og fysik på mindst C-niveau
• Mindst ét af fagene kemi, naturgeografi eller informationsteknologi på mindst C-niveau.
• Mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi på mindst B-niveau.

Mange af B- og C-niveaufagene kan du løfte til A- eller B-niveau, enten som studieretningsfag eller som valgfag. Læs mere om dette under de enkelte studieretninger.

På Tønder Gymnasium lægger vi os i selen for at tilbyde et varieret udbud af valgfag – på den måde sikrer vi, at der er noget for alle, og at man kan få hjælp til sine faglige udfordringer.

Hos os kan man vælge mellem:

Valgfag på A-niveau: Engelsk, fysik, kemi, matematik, tysk.

Valgfag på B-niveau: Billedkunst, biologi, design & arkitektur, fysik, idræt, kemi, matematik, mediefag, musik, naturgeografi, religion og samfundsfag.

Valgfag på C-niveau: Billedkunst, erhvervsøkonomi, filosofi, informationsteknologi, kemi, mediefag, musik, naturgeografi og psykologi.

Studieretning, det andet fremmedsprog og det kunstneriske fag afgør, hvilke valgfag man kan vælge. Læs mere under de enkelte studieretninger.

Studieretningsprojektet på STX

Når eleverne nærmer sig afslutningen på gymnasiet, står de foran en spændende udfordring, nemlig studieretningsprojektet – eller SRP, som vi kalder det. Det er en af de største opgaver, eleverne kommer til at skrive i løbet af deres tid på STX, og det er her, de virkelig kan vise, hvad de har lært. Men SRP er meget mere end bare en opgave – det er også elevernes chance for at dykke ned i noget, der interesserer dem, og sætte deres eget præg på arbejdet.

Studieretningsprojektet på STX skrives i foråret i 3.g. Det er en tværfaglig opgave, og derfor vælger eleverne to fag, hvoraf mindst et af fagene er på A-niveau, og mindst et fag er et studieretningsfag. Man kan vælge at skrive om nærmest hvad som helst – alt lige fra litteratur, klima, teknologi eller noget helt fjerde. I samarbejdet med elevens lærere i de valgte fag udarbejder eleven en problemformulering, og derefter er det op til eleven at undersøge, analysere og finde svar.

Formålet med SRP er ikke kun at få en god karakter (selvom det selvfølgelig kan være vigtigt!). Det handler om at udfordre sig selv, lære noget nyt og få en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde selvstændigt med noget, der betyder noget for den enkelte elev.

Det eleverne får ud af at skrive studieretningsprojekt, SRP

• De bliver superskarpe på noget, de interesser sig for. Uanset om det er klimaforandringer, litteratur eller raketvidenskab, får de mulighed for at dykke dybt ned i noget, de virkelig brænder for.
• De lærer at arbejde selvstændigt. Det er eleven selv, der styrer projektet – fra research og skrivning til at holde styr på deadlines. Det er en supervigtig evne, som de får brug for i fremtiden.
• De kombinerer fag på en ny måde. At skrive SRP handler ikke bare om ét fag, men om at koble to fag sammen og finde nye vinkler. Det kan være vildt spændende at se, hvordan fagene kan spille sammen – fx naturvidenskab og samfundsfag eller historie og matematik.
• De bliver klar til videregående uddannelser. SRP giver eleverne en forsmag på, hvordan det er at arbejde med store projekter på universitetet eller andre uddannelser. De lærer at tænke kritisk, bruge kilder og argumentere for deres konklusioner.

Når opgaven er afleveret, bliver det hele afsluttet med, at eleven skal præsentere studieretningsprojektet ved en mundtlig prøve.

Hvad er Almen Sprogforståelse (AP), og hvorfor er det vigtigt?

Når de unge starter på STX, vil de i grundforløbet blive introduceret til et fag, der kan vække nysgerrighed og give dem en stærkere forståelse for sprog og kommunikation: Almen Sprogforståelse (AP). Men hvad handler AP egentlig om, og hvorfor er det vigtigt?

AP er kort sagt en introduktion til, hvordan sprog fungerer – både som system og som redskab til at forstå og påvirke verden omkring os. Det er et fag, der styrker elevernes sproglige kompetencer, uanset om de skal lære fremmedsprog, analysere tekster i dansk eller forstå, hvordan vi bruger sproget i hverdagen. Det er en vigtig byggesten, der gør eleverne klar til de sproglige og analytiske udfordringer, de vil møde gennem hele gymnasiet.

Hvad lærer dit barn i AP?

I AP handler det ikke bare om at stave og bøje verber (selvom grammatik også spiller en rolle). Det er et fag, der går langt dybere, og som ruster eleverne til at forstå sprogets betydning og kraft. Faget dækker tre hovedområder:

1. Grammatik: Eleverne lærer at analysere sætninger og forstå grammatiske regler – både på dansk og på fremmedsprog. De lærer fx at forstå forskellen på “hans” og “sin”, eller hvorfor det hedder “jeg gik” og ikke “jeg gået”. Denne viden hjælper dem med at mestre både deres modersmål og fremmedsprog som engelsk, fransk, tysk eller spansk.
2. Kommunikationsanalyse: Hvordan påvirker vi hinanden med sprog? Er ”sgu” et bandeord? Og bliver sproget ødelagt af, at vi sender SMS’er med forkortelser? Eleverne lærer at analysere, hvordan sproget bruges til at overbevise, informere eller underholde. De får redskaber til at forstå, hvordan kommunikation fungerer i alt fra reklamer til dagligdagssamtaler.
3. Latin: Latin kan lyde gammeldags, men det er faktisk utrolig nyttigt. Eleverne får indsigt i, hvordan latinsk grammatik og ordforråd har påvirket mange moderne sprog. For eksempel opdager de, at ord som “mobil” og “kommunikation” stammer fra latin, og at det gør det lettere at forstå nye sprog, når man kender rødderne.

AP er med andre ord ikke bare en teoretisk fag, men et fag der fx betyder, at eleverne kan blive bedre til at lære nye sprog – ganske enkelt fordi de forstår grammatik og sprogstruktur.

AP hjælper også eleverne med at forstå, at sprog er dynamisk. Fx diskuterer de spørgsmål som: “Bliver vores sprog ødelagt af, at vi skriver korte beskeder på SMS?” (Svaret er nej – sproget udvikler sig bare.) Eller: “Hvad betyder det egentlig, når vi siger ‘jeg gider ikke’?” Disse diskussioner gør sprogteori spændende og relevant.

I slutningen af grundforløbet afslutter eleven AP med en prøve, men det vigtigste er ikke karakteren. Det vigtigste er, at dit barn har fået en dybere forståelse af sprogets muligheder og lært at arbejde analytisk og selvstændigt med sprog. Den viden, eleverne får i AP, vil være en hjælp gennem hele deres gymnasietid – og give dem et stærkt fundament for fremtiden.

Hvad er det naturvidenskabelige grundforløb (NVG)?

Når dit barn starter på det almene gymnasium, bliver det introduceret til det naturvidenskabelige grundforløb (NVG). Dette grundforløb er designet til at vække nysgerrighed, give praktisk erfaring og åbne døren til en verden af videnskab. Men hvad handler NVG egentlig om, og hvad får dit barn ud af det? Det prøver vi lige at belyse her:

I NVG stiller vi spørgsmål som:

• Hvad vejer jorden?
• Hvordan påvirker alkohol kroppen?
• Hvilke farvestoffer findes der i planter?

Eleverne arbejder med konkrete problemstillinger, der kombinerer biologi, fysik, kemi og naturgeografi. Fagene samarbejder for at give en helhedsforståelse af verden omkring os. For eksempel kan eleverne undersøge, hvordan kemiske forbindelser påvirker biologiske processer, eller hvordan fysiske kræfter former vores natur.

Gennem forløbet lærer de unge at tænke som naturvidenskabelige forskere. De laver forsøg i laboratoriet, undersøger naturfænomener i felten og analyserer deres resultater. Alt dette er med til at træne både deres nysgerrighed og deres evne til at arbejde systematisk og analytisk.

NVG giver ikke kun faglig viden – det udvikler også vigtige kompetencer, som dit barn vil bruge gennem hele sin gymnasietid og videre i livet. Eleverne lærer blandt andet:

• At samarbejde på tværs af fag.
• At løse komplekse problemstillinger.
• At forstå og forklare naturvidenskabelige sammenhænge.

Hvordan afslutter vi NVG?

I slutningen af grundforløbet skal eleverne til en prøve i NVG. Men for mange er den største gevinst selve processen: Oplevelsen af at opdage, undersøge og forstå noget nyt om verden omkring os.

Hvad kan man blive med en STX?

Med en STX i rygsækken er der ingen grænser for, hvad man kan – og kan blive. Så spørgsmålet hvad kan man blive med en STX er både stort og bredt. Og det er ikke for sjov, at STX står for almen studentereksamen. Den treårige gymnasiale uddannelse er nemlig både almen og studieforberedende.

På STX har vi et bredt fokus på mange forskellige fag, og dit unge menneske får mulighed for at vælge retning inden for enten naturvidenskab, samfundsvidenskab, musikvidenskab eller sprogvidenskab.

På den måde ruster STX eleverne til fremtiden, uddannelsen udvikler dem fagligt, personlig og socialt. Og så får de kompetencer og mod på en videregående uddannelse.

Her på Tønder Gymnasium bygger vores undervisning på faglige traditioner kombineret med nytænkende tilgange. I vores eksperimenterende undervisningsmiljø styrker vi elevernes læring og engagement i verden, når vi samarbejder med lokale virksomheder, frivillige foreninger og organisationer om læringsprojekter.

Som lokalforankret gymnasium ved vi, hvor vigtig en stærk forbindelse til nærområdet er. Derfor lægger vi os i selen for at uddanne og inspirere unge til at engagere sig i verden omkring dem.

Vores elever deltager aktivt i samfundet og den offentlige debat – både lokalt og globalt. Gæster, fra lokale borgere til internationale gæster, besøger med jævne mellemrum vores skole, og vi er stolte af at være et sted, hvor traditioner møder fremsyn.

Med den tilgang og alt det, som en almen gymnasial uddannelse byder på, får eleverne adgang til alle videregående uddannelse – uanset om de ønsker sig en fremtid som advokat, ingeniør, fysioterapeut eller journalist.

De videregående uddannelser har forskellige adgangskrav, og før man vælger ungdomsuddannelse, kan det være en god idé at undersøge adgangskravene på de forskellige uddannelser.

Det kan du gøre på Adgangskortet.

Det kan fx være:

Erhvervsakademiuddannelser
Finansøkonom, markedsføringsøkonom, multimediedesigner, militære uddannelser.

Professionsbacheloruddannelser 
Diplomingeniør, bygningskonstruktør, folkeskolelærer, pædagog, journalist, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, jordemoder, radiograf.

Universitetsuddannelser
Agronom, biologi, datalogi, fysik, kemi, matematik, medicin (læge), farmaceut, tandlæge, jura, psykologi, statskundskab, civilingeniør, sprog, historie og mange flere.

Find vej i adgangskrav til STX

Vi ved godt, at det at søge ind på det almene gymnasium (STX) er en vigtig beslutning for både elever og forældre. Her får du et overblik over, hvad skal til, for at dit barn kan blive optaget, og hvilke muligheder der findes, hvis vejen mod optagelse ikke er helt ligetil.

Optagelse direkte efter 9. eller 10. klasse

For at blive optaget på STX skal dit barn opfylde følgende krav, hvis det søger i forlængelse af 9. eller 10. klasse:

1. Karaktergennemsnit: Dit barn skal have et gennemsnit på mindst 5,0 i standpunktskaraktererne.
2. fremmedsprog: Det skal have modtaget prøveforberedende undervisning i et 2. fremmedsprog, typisk tysk, fra 5.-9. klasse.
3. Folkeskolens prøver: Dit barn skal have aflagt de obligatoriske prøver i 9. klasse og bestået folkeskolens afgangseksamen.

Hvis dit barn søger efter 10. klasse

Har dit barn valgt at tage 10. klasse, gælder der nogle ekstra krav:

• Dit barn skal have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og have aflagt prøver i disse fag – enten fra 9. eller 10. klasse.

Hvis karaktergennemsnittet i de lovbundne prøver er på mindst 3,0, er dit barn automatisk optaget. Skulle gennemsnittet ligge mellem 2,0 og 3,0, vil en vejledningssamtale med gymnasiets leder afgøre optagelsen.

Hvad nu hvis mit barn ikke opfylder alle ovenstående krav?

Mangler dit barn nogen af ovenstående, så fat mod – der er stadig muligheder for optagelse:

• Hvis dit barn har et gennemsnit på mindst 6,0 i de lovbundne prøver, kan det stadig blive optaget direkte.
  • Er gennemsnittet under 6,0, kan der være mulighed for optagelse efter en konkret vurdering. Dette indebærer en optagelsesprøve og en samtale, hvor gymnasiet vurderer, om dit barn kan starte på STX.

Optagelse efter en konkret vurdering

For de få elever, der ikke opfylder de gældende krav, men stadig har motivationen og viljen til at tage en gymnasial uddannelse, er optagelse efter en konkret vurdering en mulighed. Så inviterer vi til en optagelsesprøve og  en personlig samtale, hvor gymnasiets ledelse foretager en helhedsvurdering af dit barns potentiale og faglige niveau.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til processen, står vi klar til at guide jer. Kontakt os endelig.