En kreativ studieretning

Med Musik A

Har du en ung derhjemme med hovedet fyldt med musik? Så er musikvidenskab måske den helt rigtige studieretning. Også selvom man slet ikke kan spille på et instrument, har sunget i kor eller lignende tidligere. På musikvidenskab tager vi udgangspunkt i der, hvor de unge er.

I den kunstneriske studieretning spiller faglighed og kreativitet sammen. Eleverne udvikler deres kreative og musikalske idéer og evner gennem teori, sammenspil og sceneoptræden. De får mulighed for at arbejde inden for deres interesseområder og får fag, der supplerer hinanden godt.

Den musikvidenskabelige studieretning er meget bred og almen, så eleverne får mulighed for at vælge mange af deres yndlingsfag – også selvom de måske er meget forskellige.

For at vælge musik på A-niveau behøver eleven ikke kunne noder og spille i forvejen, men det er selvfølgelig en fordel. Under uddannelsen udvikler eleven både sine musikalske og sociale færdigheder – og vi kan se, at de unge ovenikøbet har det hyggeligt undervejs!

Studieretningen retter sig bl.a. mod job som musiker, musiklærer og musikproducer. Studieretningen giver musik og engelsk på A-niveau i alle tre år.

Valgfag

På Tønder Gymnasium har vi et bredt og varieret udbud af valgfag – på den måde sikrer vi, at der er noget for alle, og at enhver elev kan få hjælp til sine individuelle faglige udfordringer.

Hvis dit barn vælger den musikvidenskabelige studieretning, åbner det for en lang række valgfag:

Læs mere

“Jeg valgte studieretningen, fordi jeg søgte en kreativ studieretning, som ville give mig mulighed for at arbejde inden for mine interesseområder som musik og med fag, som ville supplere hinanden godt. Samtidig er studieretningen meget bred og almen, så man får mulighed for at vælge mange af sine yndlingsfag, lige meget hvor forskellige de er.”

elever synger