Turen har gået til…

På Tønder Gymnasium handler læring ikke kun om klasseværelset – det handler også om at opleve verden og lære gennem praksis. Derfor rejser alle 2. års-klasserne – både STX og HF – på en studietur i foråret. For jer som forældre er det en fantastisk mulighed for jeres barn at få faglige og sociale oplevelser, som sætter spor langt ud over gymnasietiden.

Eleverne har været på studietur til Essen i fagene historie, samfundsfag og religion. Besøget betød rundvisning rundt i byen med elever fra Goethe Schule, Essen, der havde planlagt et fedt program med en tur i de tidligere miniområder og besøg på deres skole og lokalområde.

Elever i Prag

Samfundsfag og engelsk har været på storbystur til Prag, hvor fokus er på EU, kultur og hvordan samfundsstrukturer er udenfor Danmarks grænser.  Samfundsfag og engelsk har været på storbystur til Prag, hvor fokus er på EU, kultur og hvordan samfundsstrukturer er udenfor Danmarks grænser.  

elever ude og sejle på Færøerne

Biologi og historie besøger sammen med elever Færøerne på studietur, hvor fokus bl.a. har været på natur, dyr og hvordan er det lige Danmark og Færøerne hænger sammen 

elev på skitur

Fuldt fart på ski, sne og løjper. Idræt B-niveau rejser til Østrig for at lære at stå på ski,  lære de gode teknikker og sammenhold på tværs af klasser. 

elever som står foran skyline i New York

En stor gruppe frivillige elever på tvæs af klasser og årgange har besøgt New York og lært storbyens pulserende liv. Her besøgte vi FN og en skole i Queens, der er noget anderledes end vores. Og så alligevel ikke.

Studieture

Faglige oplevelser i unikke rammer

På studieturen kombinerer vi faglighed med spændende oplevelser i det virkelige liv. Klassen kan besøge en medicinalvirksomhed eller et atomkraftværk, observere adfærdsmønstre i en storby eller udføre interviews på fremmedsprog som engelsk, spansk, fransk eller tysk. Det er aktiviteter, der gør undervisningen levende og giver jeres barn mulighed for at anvende sin viden i praksis.

Stærkt fællesskab

Studieturen styrker klassens sociale sammenhold. Med to lærere som rejseledere er der trygge rammer, og eleverne får gode oplevelser sammen, der skaber venskaber for livet. De lærer hinanden at kende på nye måder, og turens fællesskab har stor betydning for trivsel og samarbejde resten af skoleåret.

Destinationer med mening

Vi vælger destinationer, der kombinerer faglige muligheder og spændende oplevelser. Tidligere har vi besøgt Edinburgh, Schweiz, Dublin, Korsika og Barcelona. Turene planlægges med omhu, så prisen holdes på et fornuftigt niveau, og eleverne får mest muligt ud af oplevelsen.

For de eventyrlystne

For elever, der elsker at rejse, tilbyder vi også en frivillig togtur til en spændende destination i Europa. Denne tur arrangeres på tværs af klasser og årgange og giver mulighed for at opleve Europa på en ny måde sammen med andre elever på tværs af skolen.

Studieturene på Tønder Gym er en unik del af uddannelsen, som kombinerer læring, kultur og fællesskab. Som forældre kan I være sikre på, at jeres barn får en oplevelse, der både er fagligt inspirerende og uforglemmelig.