Optagelse

For at søge optagelse, skal du have gået på en af de danske skoler i Sydslesvig. Du skal søge senest 1. marts. Herefter kan du blive indkaldt til en skriftlig optagelsesprøve på skolen. Den skriftlige prøve (på computer) varer 4 timer og du prøves i dansk, engelsk, matematik og fysik.

Hvis du har et dansk CPR-nummer, kan du søge ind via optagelse.dk. Læs mere under menuen - ansøg om optagelse.

Hvis du kommer fra en dansk skole i Sydslesvig og ikke har dansk cpr.nummer. eller MitID.   kan du også søge via www.optagelse.dk, som åbner ca. 15/1 2024. Vejledning 

Ansøgningsfrist er af ministeriet i år fastsat til 1/3 2024. Man kan også søge efter frist, men er så afhængig af ledige studiepladser.

Fra UVM's hjemmeside : læs meget mere om optagelse

Ansøg om optagelse

Du søger ind via optagelse.dk senest den 1. marts
- det er meget vigtigt, at du overholder denne frist.

Husk at have  dit MitID  parat.

Læs meget mere om optagelse

Valg af studieretning

I løbet af grundforløbet bliver du præsenteret for de forskellige mulige studieretningsfag, og i slutningen af grundforløbet vælger du din studieretning.

Tysk, fransk eller spansk?

Når du søger om optagelse, skal du vælge et fremmedsprog - spansk, fransk eller tysk.

Spansk og fransk er begyndersprog. De er på A-niveau, og du har dem i 3 år. 

Tysk er fortsættersprog på B-niveau, og du har det i 2 år. Du kan evt. opgradere tysk til A-niveau i 3.g.

Er du særlig god til tysk, kan du som noget specielt på Tønder Gymnasium vælge 2-årigt tysk på A-niveau. Du skal vælge tysk på B-niveau, når du søger om optagelse. Men når du starter på skolen, får du mulighed for at gå til en optagelsesprøve til det vi kalder "turbotysk".

Musik, mediefag eller billedkunst?

Når du søger ind på stx, skal du vælge et kunstnerisk fag, som du har på C-niveau og afslutter efter 1g. Du kan vælge mellem musik, mediefag eller billedkunst.

I musik lytter du til, spiller, synger og diskuterer forskellige musiktyper, f.eks. rock, folkemusik, salsa og klassisk musik. Du udvikler din stemme, lærer enkle rytmer, akkorder og melodier på bl.a. klaver, guitar og bas. Du synger og spiller numre i grupper.

I mediefag arbejder du med film og tv. Du kommer ud med et kamera og lærer at udtrykke dig i levende billeder ved at planlægge, optage og redigere film. Du analyserer og diskuterer interessante film og tv-programmer.

I billedkunst afprøver du en række udtryksformer, f.eks. tegning, maleri, grafik, digitale billeder, skulptur og installation. Du analyserer værker og tekster med fokus på ny kunst. Du lærer også noget om forskellige stilarter og udtryk.

Hvis du skal til optagelsesprøve

Du får et brev i din e-boks, hvis du skal til optagelsesprøve. Her får du vejledning om hvordan du kan forberede dig, hvad du skal medbringe til prøven og andre praktiske informationer.

Nogle dage efter prøven skal du møde til en samtale, hvor du får resultatet af prøven. Vi taler sammen om din mulighed for at blive optaget og kort tid efter samtalen vil du få svar i din e-boks.

 

Læs alt om optagelsesprøve