Eliteidræt på TG

Eliteidræt 

De bedste rammer for idræt på højt niveau 

Brænder du for din sport og bruger du mange timer om ugen på den? Har du lyst til at være en del af et elitemiljø både i skolen og i din klub? 

Om du spiller fodbold, håndbold, badminton, tennis, svømmer, går til ridning eller noget helt andet, er ikke vigtigt. Det er derimod vigtigt, at du er seriøs, både omkring sporten og din skole. 

Målgruppen for eliteidrætstilbuddet er både udøvere på det højeste niveau og i lagene lige under. Det er ikke et krav, at du er Team Danmark godkendt. 

Program: 

  • Du kan vælge Idræt på B-niveau
  • Træn i de fine faciliteter ved vores idrætshal ved Tønderhallerne, der også har tilbud med svømmehal, crossfitcenter, multisal/dansesal, klatrevæg, E-sport, kampsport, padel- og løbebane samt stor og lille kunstgræsbane lige uden for døren. 
  • Du kommer til at gå i klasse med andre med samme mindset og udfordringer, men dette afhænger af jeres valg af STX-studieretning og HF-fagpakke.
  • Der bliver mulighed for at deltage i din klubs træning op til to gange om ugen i skoletiden.  
  • Skolen tilbyder kontaktperson, der sikrer skole og sport hænger sammen.
  • Du bliver en del af et fællesskab med andre eliteidrætsudøvere på tværs af årgange. 
  • Du bliver mødt med fleksibilitet og forståelse for, at du er i en særlig situation på grund af din sport.
  • Du får tilbud om faglig hjælp, tutorer samt mulighed for virtuel- og hybrid undervisning, når du er til samling eller på træningslejr. 
  • Vi etablerer study-buddy-ordning, hvor I kan hjælpe hinanden – både med skole og træning 

 

Husk også at STX er eneste gymnasiale uddannelse med idræt som obligatorisk fag. Du har idræt på alle tre årgange. På HF er det valgfag på 1. årgang. Mange elever fra begge uddannelser vælger idræt på B-niveau i det sidste skoleår. Skitur indgår. Det er det eneste sted på egnen du kan få idræt B. Dvs. din idræt er en naturlig del af et stort idrætsmiljø på skolen med både bredde- og eliteudøvelse. 

Link til youtube: https://www.youtube.com/watch?v=kTgSGnLevmM 

https://www.youtube.com/watch?v=K4G3zCkJVDA 

TEAM DANMARK

Er du Team Danmark-elev kan du vælge at forlænge din uddannelse med et år. Du skal ikke. Det er en mulighed. 
 

Link til Team Danmark 

https://www.teamdanmark.dk/ 

 

Tilmelding

Du skal under alle omstændigheder søge ind på optagelse.dk. Herudover sender du senest 15/8 tilmeldingsblanker til os på skolens mailadresse tghf@toender-gym.dk  eller afleverer i administrationen. 

 Du kan printe blanketten her