Galla

Den røde løber er rullet ud, klar til at modtage dagens stjerner. Og det er dig! Dér i maj, når din tid hos os er lige ved at rinde ud. Galla er kronen på værket, kan man sige.

Familie, venner, lærere og pressen er på plads med kameraer. Paparazziiiiiiii! 
Hvem kommer med hvem? Hvad siger kjolemoden i år? Og hvad har pigerne bestemt drengene skal have på? Nå ja, og hvad har de fundet på af sjove køretøjer?

Skolegården summer af glade, unge mennesker. Trinnene øves lige en sidste gang, inden den store lancier skal danses. Når du har fået vejret igen efter dén svingtur, breder der sig en liflig duft. Det er gallamiddagen, der venter. Og Faklen har helt sikkert sørget for den fedeste underholdning til festen.