Fester & café

Hvis du er til fest og farver, har du måske lyst til at være med i festudvalget Faklen. 
Faklen fejrer livet i almindelighed og gymnasielivet i særdeleshed. Med omtrent 6 årlige fester, deriblandt også putfesten og gallafesten, samler Faklen eleverne og giver dig en anledning til at møde dine medstuderende i et afslappet og sjovt regi uden afleveringsfrist eller karakterræs. Her er der brug for dine kreative ideer til temaer og underholdning. Men også hjælp til musik, indkøb, salg, teknik, pynt og oprydning ved festerne.

På TG er der desuden tradition for, at elever mødes efter skole til en god start
på weekenden, nemlig fredagscafé.
Her snakkes, fjolles og hygges på tværs af klasser og årgange. Ikke hver fredag, men tit.
Udvalget består af en flok flotte, fjollede og festglade tossehoveder.
Det er ikke smukt, det er ikke yndefuldt, men det er festligt og sjovt.
Det er også stedet, hvor dine medstuderende udfordrer dig
i spil som fx bordfodbold og andre opfindsomme aktiviteter.